Rosen er også kendt som Nuit D'Orient og Stephens Big Purple og blev faktisk allerede lanceret af McGredy 1988. En storblomstret, engelsk bedrose langt ud over det sædvanlige, hvor de store velformede blomster vækker forundring med deres stærke duft (4:5) og dybe, purpurrøde farve, "støvet" grønne blade på en meget opret plante. Tilsyneladende både hårdfør og modstandsdygtig overfor sygdomme og kræver ikke noget specielt af dig ud over en plads i solen i en god jordbund. Den bliver ca. 90 cm i højden med den rette placering og fylder omkring 45 cm i beddet, så plant den med ca. 50 cm. afstand og blot 3-4 pr. m2. Du kan også plante den enkeltvis i en stor potte til terrassen eller altanen og glæde dig over både duft og farve. Klik en gang på blomsten og se forstørrelsen.