Denne bunddækkerose er helt ny hos Tantau (2009), men er der noget som især Tantau er dygtige til, så er det bestemt bunddækkeroser, og næsten som en selvfølge fik denne rose både en bronchemedalje (Monza)- og sølvmedalje (Geneve)allerede samme år. Et usædvanligt farvespil fra gullig, kobberfarvet over mod chancerne mod ferskenfarvet med pink. Blomsterne er 3-4 cm, der sidder i klaser med 6-8 blomster, ofte dobbelte - og den blomster næsten uafbrudt lige til den første frost sætter ind, og så passer den stort set også sig selv. Den bliver ca. 60-70 cm i højden og med sit dejlige, frodige grønne løv, dækker du nemt beddet med blot 3-4 planter pr. m2, jo der er blomster for alle pengene og mere til... - vi vil også tillade os at kalde denne dejlige, nemme bunddækkerose for en "The Fairy-type", da den grundlæggende har alle de samme gode egenskaber. Klik på billedet og se forstørrelsen.