Denne klatrerose bliver 150 cm, ja ofte op til 200 cm i højden eller mere. Den er meget rigt blomstrende med dejlige rosa, lyserøde dobbelte blomster på 10-15 cm, og vil give dig en rigelighed af blomster fra tidlig juli til frosten sætter ind. Duften (1:5) er let og dufter som vildroser, og løvet er smukt, skinnende og mørkegrønt. Rosen adskiller sig fra mange andre klatreroser ved at den sætter blomster hele vejen fra bunden til toppen af planten og vækstformen er meget harmonisk. Sættes rosen til at vokse op ad mure, hegn, espalier eller træer, fremstår den som et smukt meget romantisk indslag i din have. Klik på billedet og se en forstørrelse… ”Mama Mia”.