Queen of Denmark eller Königin von Dänemark eller Dronning af Danmark - "kært barn" har mange navne - er en historisk (anno 1826) buskrose, store tætfyldte mørkrosa til karminrosa blomster, ofte firdelte og stærkt duftende(5:5). Flot og fyldig blomstring med det smukke mørkegrønne, læderagtige løv som baggrund. Du vil glæde dig over en henrivende rose og en pragtfuld rose stort set hele sommersæsonen, og højden bliver 130-150 cm, plantes bedst solrigt med 1 stk. pr. m2, i bed eller hæk, men tåler en del skygge. Rosen er velegnet til afskæring og kan - med løbende beskæring og understøtning - plantes i en stor 40-50 liter potte. Forstørrelse klik på blomsten.