Forsiden | Bestil | Vis kurv | Nyheder | Tilbud | Hvem er vi? | Købsbetingelser | Avanceret Søgning | KundeCenter
 
VIS KURVEN

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
Roser i haven ... gør Danmarks haver smukkere.

Frans Bruun kigger på storblomstrede engelske roser. Foto: Michael Bager FAA
FRANS BRUUNS ROSENPLANTESKOLE
Rosenmarkerne: Hjørnet af Nyborgvej/Skovmøllevej
Indkørsel fra Nyborgvej (lige før Skårup by)  
Postadresse: Skovmøllevej 18
dk-5881 Skårup Fyn/Danmark
Telefon: +45 6223 1528
Mail:      
mail@rosertilhaven.dk




Velkommen til Roser til Haven...

Rosenmarken er åben...

Der er rigeligt at se på og dufte til og Rosenmarken er åben fra solopgang til solnedgang alle ugens dage. Samtidig 
glæder det os, du fik lyst til at besøge vor Netbutik og se vort udvalg af roser til din have. Igen i år har du mulighed for at besøge vor Rosenmark på Nyborgvej og ved selvsyn se roserne i blomst. Mange kunder tager da også turen til Sydfyns smukkeste rosenmark med en overdådig blomsterpragt og et rigt udvalg af roser. Her kan du i ro og mag gå op og ned mellem lange rækker af roser og udvælge dig de roser, det netop passer i din smag. Du vil kunne stikke næsen helt ned i den enkelte rose og sikre dig, det er en duft, du vil kunne lide. Mange kunder vælger roserne på stedet og afgiver deres bestilling allerede i selve Rosenmarken, - andre krydser de enkelte roser af på bestillingssedlen og tager den med hjem. Så kan de besøge rosertilhaven.dk og i ro og mag foretage den sidste udvælgelse inden de afgiver bestillingen.
  Sidste år præsenterede vi nogle udvalgte nyheder, der som altid blev kommenteret, rost og selvfølgelig af nogle kunder også valgt fra - smag, behag og behov er jo så forskellig. Dem kan I se allesammen i NetButikken, - der er klatreroser, bunddækkeroser og flere utroligt smukke storblomstrede bedroser.
Aloha® er en yndig, abrikosfarvet klatrerose med en vidunderlig duft… og så blomstrer den hele sæsonen. En storblomstret bedrose som f.eks. Beverly®  med en utrolig kraftig duft (5:5) og en lyserød, nærmest pink farve, som du helt sikkert vil syntes om. Til i år har vi f.eks. også fundet flere klatre- og slyngroser, som vi er glæder os til at vise - Klik her og se, hvad vi har fundet.
   Vi har stadig vor 
Romantique serie af engelske og moderne roser, der lige passer til et nyt rosenbed.... og så til en helt speciel pris der er til at overkomme,  - det har bestemt været en succes at sammensætte et "tone i tone" sortiment. Efter forslag fra mange kunder, har vi i år har vi ændret sammensætningen og IKKE bundet os selv op på bestemte roser til Romantique serien. Flere af Romantique serierne blev  - til stor irritation for vore kunder - nemlig udsolgt alt for hurtigt på grund af måske en enkelt rose, - men vi fastholder stadig, roserne skal passe sammen farvemæssigt.
   Desværre har vi en mindre god nyhed. Vor prøvedyrkning af Odyssey Rose i 2009 og den venlige omtale i Ernst Jensens Rosenbog har betydet så mange forudbestillinger, at vi slet ikke kan optage rosen i vort sortiment i NetButikken, da den allerede er udsolgt - ja vi bliver sikkert nødsaget til at kontakte kunder med forudbestillinger og beskære det bestilte antal, men indtil nu ser vi tiden an og afventer rosens udvikling i marken og "anslag".
Jo. - der er noget at glæde dig til..... der er både klatreroser, storblomstrede bedroser og på utallige opfordringer har vi fundet frem til nogle yndige bunddækkeroser, der næsten passer sig selv.

Rosen i anledning af regentens 70 års fødselsdag....
   Selvfølgelig må vi præsentere denne historiske rose for vore kunder, - Dronning af Danmark selv om det ikke lige er Dronning Margrethe d.II, der gav denne smukke og velduftende rose sit navn - klik her og læs mere om hvad Ernst Jensen fra Rosenselskabet skriver om denne historiske rose (1826). Klik her og se denne dejlige buskrose.

Engelske roser....
   For næsten 40 år siden kom der en ny speciel gruppe roser på markedet, - de "storblomstrede roser", og fordi de nu en gang først blev lanceret i England som noget helt specielt, er storblomstrede og velduftende roser ofte blevet synonymt med "Engelske roser". De fandtes nu allerede i mange andre lande, herunder også i Danmark. Man havde krydset nogle af de gode gamle historiske roser med de moderne floribunda- og hybrid tearoser. På den måde fik man kombineret form, fylde og ikke mindst en duft som var meget kraftigere end de gamle roser. Det var meget forskelligt, hvorfra disse nye, moderne engelske roser tog deres duft, og det varierer meget fra sort til sort. Mange har beholdt de gamle historiske rosers duft, andre har taget duften fra de roser man krydsede med. Alt i alt så har vi fået nogle storblomstrede roser med mange kronblade, en fyldig og kraftig duft, og remonterende blomstring gennem hele sæsonen. Formen er enten som en roset eller som den danske engblomme, - nogle sorter klarer sig godt, er hårdføre, er stort set sygdomsresistente og tåler rusk og regn, andre kun delvist. Vi har afprøvet mange sorter gennem de mere end 30 år, vi har lavet roser, og vi har med hård hånd taget sorter ud af vort sortiment, fordi vi syntes, de ikke levede op til kravene.

Vi pakker og leverer hurtigt til dig - helst i løbet af få dage... men først når årets roser er i hus....
   Hele vort sortiment af barrodsroser bliver høstet samlet fra 10-15. oktober 2010. Det er nemlig vigtigt, roserne bliver i jorden længst muligt for sikre størst mulig tilvækst.
Bestillingerne og nye ordrer afsender vi i den rækkefølge, vi har modtaget dem i, og har du spørgsmål til netop din ordre, beder vi dig venligst sende os en email, - og hvis du har specielle ønsker om forsendelse, så skriv det endeligt på bestillingen. PostDanmark forlanger kvittering for modtagelsen, så vi har desværre ikke mulighed for "bare at lade pakken stå i carport eller lignende". Er ingen hjemme, må du en tur på posthuset.
   Bemærk venligst, vi IKKE tager DanKort på Planteskolen, men gerne checks/kontanter eller du kan overføre beløbet til Bankreg. 0819 Konto 0000802417 i Sparekassen Svendborg.

Hvad køber du hos os...
   Vi håber, det er overskueligt, og at du nemt finder lige dine ønskeroser i vort sortiment af haveroser, og husk - hos os køber du dine roser direkte hos producenten uden fordyrende mellemled - hos os bruger vi heller ikke penge på dyre reklamer og smart emballage, - hos os får du A-kvalitet til den rigtige pris, siger rosengartner Frans Bruun. A-kvalitet er nemlig en velforgrenet rose med et stærkt rodnet med mindst 3 kraftige grene fra roden. Det gør dem velegnede til både potning og som barrodsrodskvalitet - det er sådan en vare, jeg leverer dig og sikrer dig flotte roser allerede fra den første sæson. Læs mere om hvordan du får endnu mere fordelagtige priser, du kan mærke, hvis du køber dine nye roser hos os. Vi har næsten 200 forskellige haveroser i vor NetButik, - allesammen roser vi selv følger under hele væksten. Det er nu, du skal afgive din bestilling på dette års høst, så send os en bestilling med dine ønsker til næste sæson eller vend tilbage til www.rosertilhaven.dk


Fra vort sortiment
Maigold®
Maigold®
Vejl. udsalgspris   82,50 DKK
Det sparer du hos os   21,50 DKK
61,00 DKK  (inkl. moms)
Alchymist®
Alchymist®
Vejl. udsalgspris   94,00 DKK
Det sparer du hos os   28,00 DKK
66,00 DKK  (inkl. moms)
Rosenstadt Freising®
Rosenstadt Freising®
Vejl. udsalgspris   84,00 DKK
Det sparer du hos os   17,00 DKK
67,00 DKK  (inkl. moms)
Rose de Rescht
Rose de Rescht
Vejl. udsalgspris   98,00 DKK
Det sparer du hos os   46,00 DKK
90,00 DKK (inkl. moms)
52,00 DKK (inkl. moms)
Midsummer®
Midsummer®
Vejl. udsalgspris   92,00 DKK
Det sparer du hos os   21,00 DKK
71,00 DKK  (inkl. moms)
Westerland®
Westerland®
Vejl. udsalgspris   80,00 DKK
Det sparer du hos os   14,00 DKK
66,00 DKK  (inkl. moms)

Top 10 mest solgte
1 Jacques Cartier
2 Aspirin®-Rose
3 Sally Kane®
4 Big Purple®
5 Clair™Renaissance®
6 Burgundy Ice®
7 Audrey Wilcox®
8 Karen Blixen™Hybrid Tea Poulsen®
9 Gavekort pr. 50 kr.
10 Blue Moon®

Roser til haven .... gør din have endnu smukkere.
:::::: ALT-Ajour Web © 2009 ::::::